Om TeleHuset

God kundeservice siden 1994

Vi er stolte over at være et af Danmarks ældste call centre. Det betyder, at vi via høj arbejdsmoral, flid, engagement og oprigtig interesse for vores kunder har formået at skabe en solid virksomhed, der bygger på stabile og sunde kunderelationer. De mange år i call center branchen har givet os en unik erfaring, som vi giver videre til vores medarbejdere, og som sikrer, at vi leverer en optimal kundeservice både over for vores egne kunder og deres kunder.

Vi værner om vores kunder

Hos TeleHuset er vi og alle vores medarbejdere underlagt en tavshedserklæring. Det er vi af respekt for vores kunder. Vi mener, det er god moral og etik, så vores kunder altid kan vide sig sikre på, at fortrolige oplysning, som de videregiver til os, forbliver fortrolige! En sund kunderelation bygger på tillid – derfor tager vi vores tavshedspligt meget alvorlig!

Ønsker du en reference eller eventuelt en kundeudtalelse, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 70 21 30 31. Rigtig mange af vores kunder vil gerne fortælle dig om vores samarbejde med dem!

Vi støtter op om velgørenhed

Det er vigtigt, vi hjælper hinanden – derfor støtter vi både Røde Kors og Kræftens Bekæmpelse. Derudover er vi fadder til Sunita i Indien, som vi donerer penge til hver måned, og i Burundi i Afrika har vi købt et skøde til en familie, der efterfølgende har fået materialer og jord, så de kunne bygge et hus og plante på deres grund.

Hvert år bliver medarbejdere og ledelse i fællesskab enige om, hvilke projekter og nødhjælpsorganisationer vi skal støtte. Det styrker både det kollegiale sammenhold og medarbejdernes medbestemmelse, og så skaber det en sund meningsudveksling om, hvilke nødhjælpstiltag vi bør prioritere og hvorfor. Vi har blik for, hvad der rører sig i verden omkring os, og vi hjælper gerne!